KALENDER

Download som iCal-fil
Caps Åbent Hus - Sæsonåbning
CAPS-logo.jpeg
Lørdag, 6. April 2019, 09:00
 

Sted: HOG Copenhagen, Klublokalet, Torvekanten 2, DK-2500 Valby
 

Vi nærmer os sæsonstart og dermed åbent hos CAPS, lørdag den 6 april 2019 kl. 9.00

HOG Copenhagen Chapter stiller op og hjælper med til, at Åbent Hus hos CAPS bliver en succes. HOG hjælper med de praktiske gøremål:

  • morgenmad for de morgenfriske
  • baren på pladsen
  • vor egen HOG bar i kælderen
  • samt afvikling af DEMO Rides.

I baren på pladsen skænker vi øl, sodavand og popcorn – og håber, at folk giver en skærv til HOG Charity, mens vi i HOG baren i kælderen laver kaffe til teltbaren, orienterer om HOG Copenhagen Chapter for nye potentielle medlemmer samt underholde nye gæster/besøgende i vore klublokaler. Alle er selvfølgelig mere end velkomne til en kop kaffe og en sludder. Demo-rides: Hele dagen fra klokken 10:00 hjælper vi med afvikling af DEMO Rides med de motorcykler som Caps stiller til rådighed for køreinteresserede.

Fra klokken 16:00 starter opvarmning og forberedelse til en hyggelig aften i kælderen, som Caps er vært for. Det er gratis for de personer som har hjulpet til i løbet af dagen. Alle andre som ønsker at deltage, skal betale 80,00 kr.  Husk at krydse af i skemaet, om du deltager / har en gæst med.

Deltagerantallet er begrænset til 50 personer.

Igen i år er det Tonni og det fantastiske køkken-crew, som står for maden.

Vi forventer, at alle giver en hånd med, når der skal ryddes op efter maden.

 

OPGAVERNE:

Vi vil gerne have, at der på hver station/post, bliver en ansvarlig, som starter kl. 9.00 og som vil tage opgaven, med at skrive en procedurebeskrivelse/liste med alle de ting, som man skal vide, når man er på den post, så de som kommer senere, også ved hvor alting er og hvordan det skal gøres. Sæt x i feltet, hvis du vil tage den opgave. Tak.

Sæt kryds i skemaet, ud for den / de tider, hvor du kan hjælpe og hvad du gerne vil hjælpe med – og ikke mindst: deltager du i festen om aftenen (og tager du en gæst med).

  • Telt-baren: her skal bruges 3 personer på første vagt, 2 personer på efterfølgende hold
  • HOG-baren: her skal bruges 2 personer på hvert vagt
  • Demo-rides: her skal der bruges 4 personer på hver vagt, to skal være ved computer/indskrivning, og to personer skal være ved udlevering/modtagelse af de udlånte motorcykler. Derudover er der Poul, som forhåbentlig kommer som han plejer, og sørger for, at der er benzin på alle mc’erne

Vi vil gøre alt hvad vi kan, for at alle får deres ønsker opfyldt om deltagelse herunder hensyntagen til tider – men, da vi har erfaring for, at flere ønsker samme tider, beder vi om jeres forståelse, hvis vi ikke lige præcis kan opfylde dit ønske.

 

Tilmeldingsfrist: 16. marts 2018

Efter tilmeldingsfristens udløb, sender vi en mail med vagtplanen.

På HOG’ligt gensyn - til endnu en dejlig omgang Åbent hus :-)

 

 

Vivi og Susanne

Tlf. 28911977 / 29808589

 

 

Denne begivenhed er fuldt belagt
 

Tilbage