KALENDER

Download som iCal-fil
Bakkes lukning 2018 - husk at booke til stegt flæsk...
Bakkens åbning stort-PH-330009988.jpg
Søndag, 09. September 2018, 17:00
 

 

Ansvarlig: Ole Reumert

Sted: Klubben, Nørrebrogade og Bakken
 

Kom og vær med til et af landets største uformelle træf, som er Bakkens lukning i år, søndag den 9. september. Efter en helt fantastisk sommer med det mest perfekte  Harley-vejr i Danmark nogensinde, er lukningen af Bakken det første eftersommer arrangement, der varsler om, at køresæsonnen lakker mod enden, men smil gennem tårer, for der er stadig masser af ture at glæde sig til, der er jo muligheder f.eks. i Europa med Faak am Zee og i Danmark med Danish Chapter Meeting midt i september.

Selvom tørke, sol og varme måske har givet dig hedeslag i løbet af sommeren, så kan du kompensere ved at fortære den traditionelle gang stegt flæsk i et eksorbitant godt HOG selskab.

Vi mødes i klubben kl. 17. Når vi er nogenlunde samlet, kører vi til Nørrebrogade – eller nærmere den lille park bagved Farumgade. Der er god tid til at se alle mulige (og umulige) motorcykler, få sparket dæk og byttet løgnehistorier. Ved ca. 19-tiden går det så i fælleskortege med tusindvis af motorcykler stille og roligt gennem byen op til Bakken, hvor vi har bord(e) reserveret på ”Hvide Hest” til ”HOG Ole” fra kl. 20:00. Traditionen tro vil der være rå mængder ad libitum stegt flæsk, hvide kartofler og persillesovs og som sædvanligt i HOGgeligt selskab. De har også andre tilbud på menuen, hvis man ikke er til stegt flæsk.

Hvis du skulle blive forhindret i at køre på MC, så betyder det jo ikke, at du skal gå glip af stegt flæsk og det gode selskab, så du kan roligt tilmelde dig - uanset hvad. Dette er ikke et "HARLEY ONLY" arrangement, så du kan sagtens invitere familien med.

Tilmelding til spisning på Hvide Hest skal senest være Fredag den 7. september 2018, og når du har tilmeldt dig, bestiller vi plads, så du er med til fællesspisning på ”Hvide Hest”. Hvis du ikke har tilmeldt dig, skal du ikke blindt regne med, at der er plads, for det plejer at være noget af et tilløbsstykke.

Prisen for stegt flæsk ad libitum ligger omkring kr. 148,- pro pers. uden drikkevarer, og vi afregner hver især til tjeneren efter maden.

HOGs
Ole

Registeringer er nu lukket
 

Deltagere

Pia Kjærgaard
@email
@email
Peter Castella Mylove Nielsen
Tina Mylove Ja
Ole Reumert
Lene Andersen
Leon Møller Jensen
Michael Christiansen
Bo Thorsteinsson
Ib Svend Verner Nielsen
Deltager (12/40)NavnEr medlem?