Da Fulton desværre gik konkurs lavede vi i samarbejde med Fultons nu tidligere chef Ole Madsen, og Henrik Nederby på Pilehaveskolen, et nyt sponsorat med base i Assens nemlig institutionen Pilehaveskolen.

 

Pilehaveskolen er en tidligere amtskommunal specialskole for udviklingshæmmede børn. Nu tilhører Pilehaveskolen Assens
Kommune. Pilehaveskolen underviser elever i alderen 6-18 år.Alle elever er karakteriseret ved at have behov for vidtgående
specialundervisning.

Vi havde lejet et herligt Vandrehjem, som ligger centralt i Assens, kun fem minutters gang fra Pilehaveskolen. Her kunne vore cykler kan stå til overnatning.

Vi kørte fælles til Assens og ankom til Restaurant Maagen, Assens, hvor vi fik herlige Harley Ribs. Dernæst var der pressefoto af Harleyer og HOGér fra København.

Herefter kørte vi til Pilehaveskolen, hvor børnene selvfølgelig fik en tur bag på vore cykler, og dertil havde vi fundet en af Danmarks smukkeste ruter i det fantastiske landskab omkring Assens.

Ole Reumert fortæller, at der blev kørt Harleyture med de unger (og voksne), der var interesserede. 

Charitygaven var 2 rør, som de valgte at kalde ”Harley-røret”. De to rør er nu svejst sammen og gravet ned i en bakke, så ungerne kan bruge røret som en tunnel rutchebane.

Vi havde alle en skøn weekend.